December 8, 2015 — I min præsentation vil jeg give eksempler på simple optimeringer, som kan gøre dit Wordpress site hurtigere. Jeg vil desuden komme ind på hvordan man tester, samt monitorerer performance niveauet på sit Wordpress site.
Du vil gå fra præsentationen med en værktøjskasse, fyldt med gode råd til hvordan du kan gøre dit website hurtigere.
Præsentationen er teknisk, men alle som har arbejdet med et website før, vil kunne følge med.
December 8, 2015 — Hvordan konverterede recordere.dk fra et IIS / .net baseret CMS til WordPress, og hvordan sikrede vi at performance forblev høj, og svartider lave. Recordere.dk kører et setup med op til 500 samtidige brugere, og bruger både Varnish og Cloudflare for at sikre god performance.
Jens vil gennemgå deres nuværende setup, og hvordan man konverterede indhold til den nye platform.
December 8, 2015 — Når det kommer til sikkerhed ifht. de løsning der leveres, har vi et ansvar som WordPress udviklere, ejere af bureauer og virksomheder, samt leverandører.
Ikke kun over for vores kunder – men også vores kunders kunder.
I denne præsentation vil vi tage et overblik over hvad sikkerhed for WordPress løsninger er og hvordan vi med relativt enkle tiltag, kan øge sikkerheden markant for vores kunder og deres kunder.
December 7, 2015 — Op mod 10% af befolkningen har nedsat funktionsevne i en sådan grad, at det gør dem handicappede i hverdagen. De har mere end svært ved at navigere på og forstå en hjemmeside, hvis den ikke opfylder gængse webstandarder. Det er synd for disse brugere, og dumt af dem som ejer de utilgængelige hjemmesider.
I dette oplæg giver jeg en introduktion til hvad tilgængelig er og hvorfor det er vigtigt. Jeg kommer også ind på, hvordan WordPress har det med tilgængelighed, og ikke mindst hvad du selv kan gøre for at gøre WordPress tilgængelig for alle.
December 7, 2015 — Det er nemt at installere og anvende WordPress i hverdagen. Du kan se ændringer med det samme, du klikker på opdater, og du kan skifte tema og tilføje plugins med et enkelt klik. Men du kan også se med det samme, når noget går HELT GALT, og dit website går i sort (eller hvidt), efter at du har installeret et tilsyneladende harmløst plugin.
I dette oplæg viser jeg dig, hvordan du med fordel kan installere WordPress lokalt på din egen computer og nemt migrere det til dit webhotel ved hjælp af programmet DesktopServer. Jeg viser også, hvordan du kan synkronisere to WordPress-databaser ved hjælp af WP Migrate DB Pro.
October 26, 2015 — Kom og få hjælp med DIT WordPress sites udfordringer.
Vi fortsætter den uformelle tone fra Happinessbaren og tager en LIVE session med problemløser-hatten på!
Det er simpelt; DU stiller et spørgsmål, viser en udfordring med dit site, og vi debatere og kommer med en løsning on-stage.
October 26, 2015 — Med de mange betalingsløsninger der findes til WooCommerce og andre shop systemer er det efter hånden svært for mange at gennemskue hvad der giver mening.
Jeg vil derfor gennemgå hvilke betalingsløsninger der findes til WooCommerce.
Herefter klarligge hvilke fordele og ulemper de mest kendte besidder inden jeg viser hvordan man sætter en betalingsløsninger op direkte på siden med SSL og integreret betaling.
October 26, 2015 — Hvordan får jeg flere tilmeldte til mit nyhedsbrev?
For at kunne drive en forretning er det vigtigt der hele tiden er et kundeflow. Email markedsføring er den markedsføringsform der giver det bedste return on investment.
Udnyt mulighederne, ved at optimere dine kunders mulighed for at tilmelde sig til dit nyhedsbrev.
October 26, 2015 — I denne præsentation vil jeg dele ud af mine bedste tips og tricks til at designe og bygge hjemmesider i WordPress. Det bliver et meget lavpraktisk oplæg hvor jeg beskriver min arbejdsproces og herunder runder vigtige elementer som valg af tema, strukturering af design forløbet, mine inspirationskilder til fonte, farver og grafik samt overdragelse af hjemmesiden når den er færdig og den videre drift af siden.
October 26, 2015 — WordPress er mange podcasteres foretrukne platform.
Mediet er nu 10 år gammelt. Brugerne er blevet mere mobile, og stadig flere henter podcasts gennem apps. Men stadig er det vigtigt at kunne oprette og vedligeholde et validt rss-feed.